|
|
|
Saarnaaja Antin Pieti (Per Anders Persson Nutti 1825-1898)
toi lestadiolaisuuden Lyngenin seudulle Norjaan
ALNÆS,
Karsten:
De
helliges opprør. Dagbladet 1.7.1997.
Nellejet
Zorgdragers bok er et imponerende arbeid. Hun eier en klar og enkel
framstillingsmåte, og presenterer skikkelser skarpt og plastisk, med
sans for dramaets menneskelige detaljer
Den hollandske
sosialantropologen Nellejet Zorgdrager har skrevet en skjellsettende
avhandling om sameopprøret i Kautokeino i 1852. Av KARSTEN ALNÆS,
FORFATTER
november 1852 tør være kjent for de fleste. En drift med pulk, kjørerein
og 35 «hellige krigere» kommer kjørende inn til kirkestedet tidlig
om morgenen. Samene i driften tilhører en siida der medlemmene er
vakte, sterkt troende kristne som betrakter seg som hellige og sine
ledere som profeter eller Guds stedfortredere....
http://www.dagbladet.no/kronikker/970701-kro-1.html
Apelthun.
Fridtjof:
From
Faith to Faith
The
Laestadians are named after a Swedish
pastor, Lars Levi Laestadius, who was influental in Northern
Sweden in the first half of the previous century. Laestadius was a
learned theologian and had a great insight into the order of...
Per-Helge
Berg
Fremover
8.8.2001
Beklager
kirke-brudd
Prosten
i Ofoten, Ingvar Hindenes, beklager at læstadianerne i Ofoten bryter
med Den Norske kirken. Slik tolker han nattverdsgudstjenesten som ble
holdt i forsamlingshuset på Kvitsandøra sist lørdag
Berglund,
Torjer O.:"Lappmarkens vår"
– bilder av Lars Levi Læstadius.
Utropia 8/2000
Ola
Steinholt har skrevet en artikkel om læstadianismen som berører på
både positive og negative sider. Dette resulterte i krigsoppslag i
avisa Nordlys. Avisa vet at oppslag om læstadianisme skaffer
oppmerksomhet. De fleste vet at Lars Levi Læstadius er opphavsmannen
til denne særegne religiøse vekkelsen. Men hvem var han egentlig?
Alle skaper Læstadius i sitt bilde. Vi skal se på noen av disse
bildene.
(http://www.utropia.org.uit.no/0008/HTML/k11.html)
Brune, Ananias:
Jäämeren rannalta. Kristittyjen isot seurat Hammerfestissa. SLL
10/1923, 149 – 150.
Muutamia sanoja ns. isoista seuroista, joita pidettiin täällä
Hammerfestissa, Norjassa 1-3. P. heinäkuuta…Tämän kesäisiin
seuroihin oli väkeä kokoontunut n. 300 henkeä, enimmästi
Finnmarkin vuonoistta, rannoilta ja saarista.. Joitakin oli myös
Tromssan läänistä. Suomesta oli rakas veli saarnaaja Pauli
Rantala…Seurat pidettiin kaupungin kirkossa. Siinäkin suhteessa on
tilanne paljon muuttunut entisestä. Ennen kristityitä väkivallalla
vedettiin ulos kirkoista, varsinkin jos liikutusten ääniä kuului
Herran pyhää ehtoollista nauttiessa. Nyt saavat kristityt vapaasti
pitää seuroja kirkossakin. Koska meillä oli puhujana mainittu veli
Rantala, joka on toisen valtakunnan alamainen, oli anottu ja saatu
kuninkaalta lupa hänen puhua kirkossa…Maanantaina ennen
kirkkokokouksia pidettiin lähetyskokous seurahuoneessa. Päätettiin
aina vuotuisesti pitää isoja seuroja, ja määrättiin ne tulevana
vuonna pidettäviksi Alattion Joensuussa (Elvebakkenissa). Päätettiin
myös jatkaa lähetystointa ja toimikunnaksi valittiin entiset jäsenet
Hammerfestissa. Kaikkina kolmena seurapäivänä oltiin illallisen jälkeen
koolla goodtemplarien huoneessa. Siellä laulettiin hengellisiä
lauluja ja pidettiin puheita. Siellä puhuivat kalliisti veljet
Wilhelm Tuuni ja Kristian Olaussen ym…
Brune, Ananias
Wilhelm Tuuni. SLL 12/1924, 180.
Rakas veljemme ja kallis Herran työmies Wilhelm Tuuni muutti tästä
kuolevaisuuden maasta iäiseen rauhan lepoon kotonaan Alattiossa
Pohjois-Norjassa 14.5.1924.. Hän oli syntynyt Kemissä, Suomessa
31.10.1852…Nuorena miehenä hän tuli Norjaan ja asui enimmän ajan
Bugeiassa Waringissa. Elinkeinonsa oli kalastus…Viimeisiä vuosia
asui veli Joensuun kylässä (Elwebakken) Alattiossa. Hän muutti
sinne siellä olevien kristiittyjen pyynnöstä…
Bollingmo,
Tore: Mer deppa utenfor trossamfunn.
Verdens Gang 10.12.1996
OSLO/TROMSØ
(VG)
De som ikke er medlem av noe trossamfunn, er mer misfornøyde, ensomme
og deprimerte enn medlemmene i Den norske Kirke. Det viser en ny
undersøkelse fra Universitetet i Tromsø.
Börresen, Andreas: Norjan Lapista. SLL 1/1925, 8 – 9.
Carlander
Fredriksson, Lisbeth:
Oj, så oskön sång. En undersökning av jojk och Laestadiansk koralsång
i Nordnorge. D-uppsats. Institutionen för Musikhögskolan. Luleå
Tekniska Universitet.
SAMMANFATTNING
I föreliggande uppsats har jag gjort en undersökning av det
laestadianska sångsättet i Nordnorge. Uppsatsen kan ses som en fortsättning
av min C-uppsats som gällde i stort sett samma undersökning fast i
Norra Sverige (Fredriksson 1998). I denna uppsats har jag använt det
norska ordet pressesang beträffande röstfonationen i den
laestadianska psalmsången, jojken och folktonen. I undersökningen
har jag dels velat få reda på kopplingen mellan laestadiansk sång
och jojk och dels hur barn och ungdomar i laestadianska familjer
sjunger. För att kunna få svar på dessa frågor har jag använt mig
av historisk och religionshistorisk litteratur. Även språket har fått
en del utrymmet i undersökningen. Uppsatsen bygger till stor del även
på intervjuer med musiklärare och kantorer. Det har visat sig att
pressesangen är begränsad till de norra delarna av Norge, och detta
kan innebära att sångsättet är som jag beskrivit i C-uppsatsen,
ett arktiskt sångsätt.
Hela
uppsatsen hittar du här: http://epubl.luth.se/1402-1552/2000/08/
Den
læstadianske tro
Læstadius
skilte i god pietistisk ånd mellom verdens barn og de sanne kristne.
Han opererte gjerne med 3 kategorier: de omvendte, "de
sorgløse, som gaar hodestups til helvede", vanekristne,
som gjerne ikke våget å støte verden, eller nådetyver" som Læstadius
kalte den, og til sist De sanne kristne, som våget å fordømme
verdenssynd og syndere. Fortapelsens forferdelighet ble forkynt i
klare hverdagslige bilder, og denne domsforkynnelse skulle så føre
til syndenød og til en personlig
Arne
Edvardsen, Bardufoss
(Nordlys 7.9.2001)
Er
joik synd?
Der
har vi det igjen! I Guds navn skal alt man «ikke liker» undertrykkes,
og kommer det fra samer, er det nærmest opplest og vedtatt at det er
synd! Når skal vi ryste av oss denne vrangforestillingen? Hvilket
belegg har vi for å si at joik i kirka er synd?
Man
påberoper seg «kristen tradisjon i menighetene i Finnmark». Hva er
nå det for kriterium? Vi vet jo at i fornorskningsprosessen har man
ikke skydd noe middel for å undertrykke «disse hedningene», og
henvisning til guddommelig forordning har alltid vist seg å ha stor
virkning. Fatter man ikke rekkevidden av de begrensninger man setter på
menneskelige uttrykksformer? Skal man tøye dette til ytterste
konsekvens, ville det være synd å åpne munnen.
Enoksen,
Ragnhild: Rektor sa opp etter sidesprang. Nordlys 20.10.2000.
I
flere leserinnlegg tok den dypt religiøse rektoren oppgjør med
samfunnets seksualmoral. Etter å ha blitt avslørt i et
utenomekteskapelig forhold med en av skolens lærere, sa han opp
jobben.
Streng seksualmoral og læstadianske familieverdier er fundamentet for
barne- og ungdomsskolen han grunnla. Det utenomekteskapelig forholdet
til en av lærerne ved skolen førte til at rektoren valgte å gå
av...
Ragnhild
Enoksen (Nordlys
27.9.2001)
Læstadianske
sanger på CD
OLDERDALEN:
Snart kan du høre sanger fra læstadianske bedehus og hjem på CD.
Samiske, norske og ungarske musikere har gått sammen om å spille dem
inn.
–
Vi spiller inn 30 sanger. Siden skal vi plukke ut de 12-14 beste og gi
dem ut på CD, forteller produsent Sverre Hjelleset. Han
har arbeidet som lærer og musiker i Kautokeino. Nå er han kultursjef
i Flekkefjord. De siste dagene har han vært i Olderdalen og gjort
opptak til CD'en, sammen med Sara Marit Gaup, Liv og Håkon Rundberg,
Lazlo Csanadi og Karoy Kincses....
Pål Ertzaas
(Verdens Gang 28.6.2001)
Mor
og datter fødte samtidig
Olaug (46) måtte føde på et vanlig sykehusrom i går fordi datteren
Ann-Kristin måtte bruke fødestuen.
Den sensasjonelle dobbeltfødselen skjedde på Narvik sykehus i går
ettermiddag. Datteren Ann-Kristin Danielsen (23) skulle føde 5. juli,
mens moren Olaug Kristin Akselsen (46) hadde termin 10. juli. Olaug
ble lagt inn tirsdag, men i går morges ville datteren melde seg på...
Erämaja, Tapani:
vanha kveeni kertoo. Piilopirtin sotajoulu. Kotimaa 147/22.12.1981.
Joulu vuonna 1940. Börselvin kyläläiset ovat
paenneet metsään saksalaisten miehitettyä Pohjois-Norjan….Sinä
iltana pienessä turvemajassa keskellä suurta metsää lauletaan.
Luetaan jouluevankeliumi ja siihen Laestadiuksen postillasta
selitys….Kun sota oli päättynyt, rakensivat kyläläiset pienen
sairaalan kirkon lähelle. Tänä päivänä tuo sairaala toimii
rukoushuoneena. Börselvin kyläläisiä on yhdistänyt lestadiolainen
usko. "Ei ole ollut meillä uskon riitoja. Me olemme kaikki
yhdessä uskoneet ja seuroja pitäneet", sanoo Johan
Aronsen. Jokunen vuosi sitten nousi rukoushuoneen viereen
toinenkin pyhäkkö, helluntailaisten rukoushuone. Tämä surettaa
vanhaa, vakaata kveeniä: "Tähän saakka on Jumala säilyttänyt
yksimielisyyden meidän joukossa. Vaan nyt ovat jotkut lähteneet tästä
seurakunnasta hakemaan parempaa muualta. Ensimmäiset synnit saivat
anteeksi täällä, sitten menivät kasteen liiton rikkomaan."
Seurat sekä Laestadiuksen postillojen lukeminen ovat pitäneet yllä
kyläläisten suomen kielen taitoa, joka muutoin olisi unohtunut.
Nuoret eivät tosin osaa suomea, eivätkä he käy myöskään
seuroissa. Ennen seuroissa kävi koko kylän väki. Silloin ei ollut
nuorille muita huvituksia. Nyt heillä on huvituskenttänsä
(urheilukenttä). Silloin nuoretkin tulivat pyhärukouksiin",
haikailee vanha Johan.
Andreas
Esbensen, Vadsø (Harstads
Tidende 5.4.2001)
Besindelsens
tid er kommet
Del
1.
Splittelsen inden den luthersk/læstadianske Menighed nærmer sig sit
dystre 10-aarsjubilæum og det blir stadig klarere baade hvor skadelig
den er, og ogsaa hvordan den mangler enhver Berettigelse.
Skilsmisse-epidemien rammer de fleste Familier. Naar Ægteskabs-forlisenes
Antal ikke siger yderligere, skyldes det bare at Samboerskabet har
overtaget...
Av
Andreas Esbensen, Vadsø (Harstads Tidende 5.4.2001)
Besindelsens
tid er kommet
Del
2.
Vi paa vor Side anvender den samme individuelle Behandling. Om usandfærdige
Personer har sat ut det Rygte at Esbensen opmuntrer alle og enhver til
frit at skille og gifte sig, saa maa der findes Bevis derpaa. Jeg
hater Skilsmisser, likesaa inderlig som Luther og Malakias, og har
blot i et bestemt Tilfælde tilskyndet Skilsmisse, Det gjælder
vedvarende, uforbederlig Utroskab. Saadant bør ikke tolereres....
Foreldregruppen som vil starte privat grunnskole i Alta
kan få probleme med å komme i gang i 1999. Den laestadianske
menigheten i Alta har I dag ikke laerere som kan gå inn å undervise
på privatskole, sier styremedlem I menigheten Henry Bårdsen.
http://www.nrk.no/finnmark/x6_2_98/nyh5.htm
NRK
nyhetssendinger 6.2.1998.
Fremmegård,
Thor;
Laestadiansk forkynnelse. Utviklingstrekk i laestadiansk forkynnelse.
Fast
Grunn 5/1997, 286 - 293.
Fremmegård, Thor; Laestadianismen som vekkelsebevegelse.
Kort historisk bakgrunn og oversikt
over laestadianismen. Fast Grunn 4/1997, s. 224 - 232.
Ottar
Fyllingsnes
Dag
og Tid nr. 8/19.2.1998
Nordnorsk
utvandring:
Draumen om Amerika
–
Det er ein myte at utvandringa frå Nord-Noreg til Amerika var lita,
seier professor Einar Niemi ved Universitetet i Tromsø.
Den norske
utvandringa starta i 1825, og i 1920 då dei amerikanske
innvandringslovene vart skjerpa, hadde 800.000 nordmenn flytta til
Amerika. Fram til første verdskrig utvandra om lag 40.000
nordlendingar til Amerika. Den
Hilde
Gaard
KulturnettTroms:Laestadius
temakveld
Læstadianisme
på Mack-kjelleren
Et
av de mange interessante spørsmål som ble tatt opp på foreningen
Nordens temakveld om læstadianisme på Mack-kjelleren onsdag kveld,
er om denne bevegelsen kan overleve tilpasningen til det moderne
samfunn. Lokalpolitiker, bonde og lekpredikant Hans Nic. Nilsen var en
av de som kunne svart på spørsmålet, men han måtte trekke seg som
foredragsholder etter press fra sin menighet på grunn av
etablissementets tvilsomme karakter.
Gustad,
Ragnhild:
Boikotter gudtjeneste. Deler av menigheten i Skjervöy kommer til å
boikotte söndagens gudstjeneste med biskop Ola Steinholt. Årsaken er
uenighet med biskopens standpunkt overfor homofile. Nordlys 13.2.1999.
http://www.nordlys.no/cgi-bin/nordlys/imaker?id
–medlemmene av luthersk laestadianske menigheten ikke bör gå til
gudstjeneste
Guttormsen, Nils;
Muistosanoja saarnaaja Andreas Börresenistä. Rauhan
Side 2/1982.
Hansen, Hans O.: Tervehdyskirje Norjasta. SLL 12/1943,
276.
Håkvikdal 14.10.1943….Minä
toivon, että vielä muistatte minut ensimmäisestä kohtaamisestamme Bogenin
suurissa seuroissa kesällä 1937…Minä olen näitä aikoja
saanut tilaisuuksia päästä yhteen seuratilaisuuksiin kristittyjen
kanssa sekä Bogenissa että
Kjeldebotnissa…Jumala on
pitänyt omiaan kaikkien vastoinkäymisten läpi, niin että vielä on
kristillisyys elävänä näissä paikoissa….
Inge
Bjørn Hansen
(Framtid i Nord 22.02.2001)
Prosten
fikk samme dom
Prost
Sigvald B. Mikkelsen sier i en kommentar at dette er straffen Gjerdrem
får for den «forbrytelsen» han begikk da han uanmeldt holdt
gudstjeneste etter ny liturgi i bedehuskapellet i Skibotn tidligere i
vinter. Prosten opplevde selv for noen år siden å få menigheten i
Skibotn mot seg.
-Med denne handlingen brøt han med de gamle vedtektene som hefter med
huset. Jeg var jo selv oppe i samme situasjon i 1996. Den gang gjorde
også menighetsrådet vedtak om at ny liturgi ikke skulle
Hansen, Jostein:
Samene og alkoholen. Et
historisk perspektiv. NOU 1995:6 – Vedlegg. 11.
Samene
har en relativt kort erfaring med alkohol. Man har ikke funnet at de
selv har fremstilt rusmidler, bortsett fra den sjeldne drikken «raikas»,
som innenfor et lite område i svensk Lappland ble destillert av gjæra
reinmelk i en kortere periode... http://odin.dep.no/shd/norsk/publ/utredninger/NOU/030005-020008/index-ved011-b-n-a.html
Ann-Kristin
Hanssen
Fremover
20.4.2001
Stort
engasjement på forsoningsmøtet
Engasjementet
på medlemsmøtet i Senterpartiet om homofiles rett til å adoptere,
var stort. Det hersker ennå usikkerhet om det er 14 eller 46
medlemmer som har meldt seg ut av partiet i Narvik. Flere av de som
har meldt seg ut, valgte å komme på møtet for å møte partileder
Odd Roger Enoksen.
Litt
over 20 personer møtte opp på medlemsmøtet i Narvik Senterparti i går.
Også representanter fra Ballangen Senterparti møtte opp, for å
snakke med partileder Odd Roger Enoksen og leder i Nordland
Senterparti Jon Tørset.
Heinänen, Hannu:
Jokainen on kerran vastuussa eletystä elämästään. Lähetysseuroissa
Pohjois-Norjassa. SLL 11/1995, 20 –22.
–SRK:n henkilökunnan retki Pohjois-Norjaan. Matkan yhteydessä
pidettiin seuroja Svanvikissa, Vesisaaressa ja Vuoreijassa.
Hentilä,
Maija & Vähä, Eeva: Kurkistus
norjalais-suomalaiseen perheeseen.
PMS 14/4.4.2001.
Kun biologit Katriina (o.s. Metsänheimo) ja Egil
Bendiksen tapasivat sienikurssilla 80-luvun alussa Ruotsissa, ei
kumpikaan osannut ajatella, että heillä joskus olisi yhteinen koti
Oslossa. Egil ei vielä tuolloin ollut uskomassa, mutta kuultuaan työkaveriltaan
Katriinalta uskosta mielenkiinto heräsi. Hän kävi Norjasta
seuroissa Tukholmassa. Egil sai parannuksen armon, ja nuoret
avioituivat Oulussa 1988. Luonto on Katriinalle ja Egilille sekä työ
että harrastus. Egil joutuu pitkien työmatkojensa vuoksi
Hentilä,
Maija & Vähä, Eeva: Nyt
Oslossakin oma rauhanyhdistys. PMS
14/4.4.2001.
Osloon
perustettiin Rauhanyhdistys 24. helmikuuta
lähetysseurojen yhteydessä. Grorudin seurakuntasaliin oli
kokoontunut suuri joukko Oslon vanhoillislestadiolaisia todistamaan
merkittävää tapahtumaa. Lähetyspuhujina olivat paikalla Jouko
Haapsaari ja Pertti Juvonen Suomesta.
Hepola, Mauno:
"Seuroihin tuleminen tuntui kotiin tulemiselta". Lähetysmatkalla
Norjassa 17.-19.3.2000. SLL 6/2000, 24-25.
Lähetysseuroista Svanvikissa ja Båtsfjordissa
REIDAR
HIRSTI, journalist og forfatter.
Dagbladet 13.8.2000.
Opprør
på samenes vegne
«Fra teologisk hold ble han stemplet som en falsk og farlig profet,
og det ble gjort alvorlige forsøk på å vippe ham av prekestolen.»
I år er det to hundre år siden Lars Levi Læstadius ble født på en
fattig ødegård i Västerbotten i Nord-Sverige. Ut fra forholdene i
barndomshjemmet var det ingen som kunne tenke seg at det arme frøet
skulle vokse opp til å bli en levende legende og en sosial og åndelig
«imperiebygger» i det høye nord...
Hirsti, Reidar: "Politiske strömninger på
nordkalotten sett i et historisk perspektiv". http://www.dna.no/org/sagr/aktuelt/reidar_hirsti_990425.htm
Hirsti,
Reidar: Det
blodige sameopprøret.
Aftenposten 5.5.1997.
Samenes
voldelige opprør mot "koloniherrene" fra sør i 1852 er
emnet for en nederlandsk doktoravhandling som nå foreligger på norsk.
Forskeren Nellejet Zorgdrager har skrevet et ruvende kulturhistorisk
og rettshistorisk dokument, påpeker kronikkforfatteren, programredaktør
i NRK og tidligere sjefredaktør i Arbeiderbladet. http://www.aftenposten.no/bakgr/970505/kronikk.htm
Holmgren, Hilmar: Norjasta. Kvalsund 18.8.1928. SLL
1928, 186 – 187.
Meillä täällä Ruijassa
oli isot seurat Lankovuonossa
8.-10.7. Vaikkakaan kansaa ei ollut seuroissa erittäin paljon, oli
sitä kokoontunut hyvin laajalta alalta, rakkaita veljiä ja sisaria,
mm. Herran palvelijat Johan Kokko,
Kristian Olausen, Herman Hansen, A.Brune
ja Karl Berg
Holma, Jaakko: Vapaata
talostelua Myren pienessä siionissa Pohjois-Norjassa. SLL
11/1998. 22 – 23.
Hurtig, Erkki: Nanna Hagala 30.10.1919 –
23.9.1999. PMS 39/29.9.1999.
Aviopuoliso Benjamin
Hagala kuoli jo vuonna 1991. Molemmat tulivat kirjoittajalle tutuiksi
Pohjois-Norjaan suuntautuneilla lähetysmatkoilla vuodesta 1990
alkaen. Heidän kotinsa sijaisti Komagvaer-joen suulla, jossa
uskovaiset ovat vuosikymmenien ajan saaneet nauttia
vieraanvaraisuudesta.
Indregard,
Geir:
"Krig i kvitt" Håkon evjenth". http://www.rana.fylkesbibl.no/fylket/nordbibl/nordbib5.htm
-Andreas
Markussons (1891 –1952) navn blir oftest forbundet med bökene
om Lars Levi Laestadius og
laestadianismens utbredelse.
Indregard,
Geir:
Andreas
Markusson
Andreas
Markussons (1891-1952) forfatterskap blir ofte forbundet med bøkene
om Lars
Levi
Læstadius og læstadianismens utbredelse. Disse bøkene regnes som et
høydepunkt i forfatterskapet. Men Markusson kan med full rett også
kalles nordlandsfiskerens eller fiskerbondens dikter. Bortsett fra de
to bøkene om læstadianismen er det fiskerbonden og det miljøet som
kystbefolkninga langs nordlandskysten har levd i som er utgangspunktet
for diktninga. Slik sett blir forfatterskapet en spennende forløper
for nordnorsk litteratur på 1970- og 1980 tallet..
Ingebrigtsen, Beate: Fjern de rabiate prestene. Harstad
Tidende 30.7.1999. http://www.harstad-tidende.no./html/fjern_d_300799201730.html
Humoristen
og alvorsmannen Arthur Arntzen och teolog og forsker Tore Meistad
under de Nord-Norske Kirkedagene i Harstad
…Både Arntzen och Meistad komm inn på betydningen av den
laestadianske bevegelsen for kristendommen i nord. Uten den bevegelsen
ville ikke gudstrua stått så sterkt som den gjör i dag… Arntzen
fortalte om sin far som var glödende kommunist, og om sin mor som var
av laestadiansk familie.
Ingebrigtsen,
Kalle: Presten nekter å møte politikerne. Nordlys 24.2.2001.
Kapellan
Ingolf Gjedrem takker nei til å møte i Storfjord kommunestyre mandag.
Arvid Lilleng (Felleslista) synes det er beklagelig at kirkas fremste
geistlige i Storfjord ikke tør å møte de folkevalgte.
Intoleransen.
Nordlys 22.12.2000.
"For
Kvænangen sin del ønsker vi at den striden som er skapt kan bilegges,
at de som har begått overtrampene ber om unnskyldning og sørger for
at tilstandene normaliseres."
Isotalus, Alpo:
Seuramatkalla Myressä. Turvallinen luottamus Jumalaan. SLL
6/1999, 22-23.
Johansen.
Solveig: Striden blant læstadianerne. Nordlys 23.3.2001.
Det er med gru en leser om striden blant læstadianerne, for intet av
dette har med evangeliet – som handler om Guds frelsesverk – å
gjøre.
Det sanne ord Gud gir oss å lese er Bibelen, og da testamentet, som
er for vår tid, etter
Predikant
Erik Johnsen, Manndalen 1844 - 1941
Mange
steder i vårt land finner vi av og til personligheter som raker opp
over det alminnelige og står som lys og fyrtårn i tiden. En av disse
var Erik Johnsen , Manndalen.
Han var født i Manndalen, Kåfjord i Lyngen den 1. November 1844.
Selv har han oppgitt sin fødselsdato til Allehelgens dagen 1842, mens
Lyngen kirkebok viser 1844. Hva som da er det riktige er ikke godt å
si, forveiene til kirken dengang var lange og besværlige
Jokitalo,
Elisa;
Norjalaisessa Myren kylässä ensimmäiset seurat PMS 35/27.8.1997.
Jounila-Ilola, Päivi
& Karjula, Elina & Karjula, Heli:
"Sataa lunta, olemme menossa seuroihin Tromsassa". PMS
16/21.4.1999.
Lähetysseurat Tromsassa Grönåsenin kirkossa. "Meitä
uskovaisia on täällä kahdenkymmenen ihmisen joukko"
J(ussi)la, O.H.: Herätyksiä Norjassa. SLL 4/1944,
85-86.
Kristillisyytemme ensi
herätyksistä asti Jumala on jatkanut armotyötänsä myös Norjassa,
vaikka sielujen vihollinen ei ole ollut jouten sielläkään. Niin on
siellä suuri uskovaisten paljous pysynyt hengen yhteydessä
kanssamme. Sodan aikana vuorovaikutus tietyistä syistä on ollut
miltei lamasssa. Allekirjoittanut on kuitenkin tuon tuosta saanut
tervehdyksiä Ofotenin
puolesta, jossa rauhanvuosina olen käynyt varsin pitkän ajan
melkeinpä vuosittain kristittyjen suurissa seuroissa. Ofotenin
seudun uskonveljet ovat ummikkonorjalaisia. Nyt on aivan äskettäin
tullut tervehdyksiä, useampiakin myös Norjan suomalaisilta. Niinpä
veli Theodor Kaerpae Kirkkoniemestä
(Kirkenäs)
kirjoittaa viime tammikuun 18 p:nä: Onnea ja menestystä tälle
alkavalle vuodelle toivotamme me raskaissa koettelemuksissa olevat
harvat Norjan jumalanlapset teille siellä Suomessa….Pykeasta
(Bugöynes) lähettää
18.1. sisar Agnes Linangi.
Hän kertoo seudulla olleen herätyksiä ja että kaksikymmentä kuusi
henkeä tullut uskoon ja lähtenyt Herraa Jeesusta seuraamaan….
Kalliokoski, Taisto:
Jumalan armo opettajana. Lähetysmatkalla Etelä-Norjassa. SLL 1/2001,
24 - 25.
Taisto
Kalliokosken kertomus lähetysmatkasta Matti Lääkön kanssa
25.-26.11.2000. Seurat pidettiin Grorudin seurakuntasalissa. Seuroissa
runsaasti nuoria ja nuoria perheitä...Oslossa seuroja kerran
kuukaudessa...joka toinen viikko kokoonnutaan lauluseuroihin...Oslossa
asuu kymmenkunta nuorta perhettä...Päiväkerhotyö on käynnistynyt....Norjalaiset
suhtautuvat uskovaisiin hyvin korrektisti ja miellyttävästi, ei
pilkaten....
Jussi Konttinen (HS 7.9.2001):
Katkerat
oppiriidat jakavat Pohjois-Norjan lestadiolaisia
Liberaalit ja konservatiivit eivät ole edes puheväleissä
OTEREN/KÅFJORD.
"On traagista, ettemme voi enää kokoontua yhteisiin
seuroihin", sanoo maallikkosaarnaaja Hans Nilsen kotonaan
Oterenissa eli Saukkosessa Pohjois-Norjassa.
Nilsen on elänyt koko elämänsä lestadiolaisuuden keskellä.
Hänen isänsä oli saarnaaja. Jo 15-vuotiaana Hansissa havaittiin
samoja puhumisen lahjoja. Saarnaamisesta tuli hänelle toinen toimi
maanviljelyn oheen. 1990-luvun alussa Lyngenin eli Yykeän
lestadiolaisuus jakautui kahtia. Yhteisön piirissä kyteneet
opilliset ja henkilökohtaiset ristiriidat leimahtivat
sovittamattomiksi. Riita jatkuu…
Korteniemi, Pauli:
Norjan lestadiolaisuuden historia kiinnostaa. SLL 5/1998, 22 – 23.
–seurat Svanvikissa ja Båtsfjordissa
Poisnukkuneita: Narvikin esikoislestadiolaisen saarnaajan Kåre
Kuraasin muistokirjoitus
*24.3.1926 Narvik, k.
13.12.1995. Rauhan Side 1/1996, 4 – 5.
-saarnaajaksi 1974. Lähetysmatkoja ympäri Norjan ja Tanskaan
Kringstad,
Hans: Der hviledagen er hellig.
Verdens Gang 27.9.1999.
STORSLETT (VG)
Kapellan Kenneth Andersen (31) velsigner menigheten. De er 16 stykker
— 11 menn og fem kvinner, alle sterke i troen.
Gudstjenesten er
hans andre denne søndagen. Den finner sted i Bergmo bedehus, en hvit,
enkel bygning som Peder Bergmo reiste med sine egne never en gang på
1960-tallet….
http://www.vg.no/pub/vgart.hbs?artid=7865449
Krydsby, Finn;
Elävän kristillisyyden vaiheita Bergenissä. Lyhennelmä Finn
Krydsbyn
kirjoituksesta vuodelta 1976. Rauhan
Side 4/1991, 9 - 11.
Av
DAG KULLERUD Dagbladet
24.7.1996
De
skjulte mengder.
Søndag 30. juni
en gang mellom klokka 12 og 12.30 klarte en radiostemme å vinne min
oppmerksomhet. Han sa at omkring 100 000 læstadianere var samlet til
stevne. Hundre tusen? Det var dagen for Roskildefestival, Kalvøyafestival,
Bjørnsonfestival og alskens trendy hipp og hopp-festivaler. Hundre
tusen læstadianere? Hørte jeg riktig?
Ja! Søndag 30. juni viste trafikktellinger at 70 000 gammellæstadianere
var på vei til vanlig høymesse i
Laestadianer-boikott.
Skeive nyheter 15.2.1999. http://www.geocities.com/Paris/Lights/9585/990209_notiser.html
Landsem, Arne; Saarnaaja Kristian Landsemin
muistolle. Rauhan Side 1/1990, 8 - 9.
Lapin lähetys
Norjaan ja Tanskaan 1999. Rauhan Side 2/1999. 21.
Edellinen lähetys Länsi-
ja Etelä-Norjaan sekä Tanskaan 1992.
"Elävän kristillisyyden" juuret Länsi-Norjassa ovat syvällä.
Jo herätyksen alussa syntyi pysyvää vaikutusta 1840-luvun lopulta.
Kristillisyyden alue levisi nykyiseen laajuuteen Ofoteniin,
Lofooteille ja Tysfjordeniin 1860- ja 1870-luvuilla. Keski-Norjaan
Malmiin heräys levisi 1880-luvun alussa, sen sijaan Etelä-Norjaan
vasta viime sotien jälkeen muuttoliikkeen ansiosta.
Ensimmäiset Lapin lähetykset vuosisadan vaihteen hajaannusten jälkeen
Länsi-norjaan Ofoteniin tapahtuivat vuonna 1902. Keski- ja Etelä-Norjaan
Lapin lähetys ulottui ensi kerrran vuonna 1968.
Matka Tanskaan tehdään (6.-8.8.) Länsi-Norjan matkan päätteeksi.
Lapinlähetykset
2001 (Rauhan Side 2/2001, 19)
Ruotsin
Lapin vanhimmat tekevät kesällä 2001 1ähetysmatkat sekä Itä-Norjaan
että Pohjois-Amerikkaan. Matka Itä-Norjaan Finnmarkiin tapahtuu kesäkuussa
ja Amerikkaan heinä-elokuussa Lapin
Kaisa
Lindbach:
Nordlit nr.5
SKJØNNLITTERATUR
ET ETNISK SPEIL? KVENLITTERATUR I NORD-NORGE
I.
Generelt om "kvensk skjønnlitteratur"
Hva
er kvenlitteratur? Faller alle skjønnlitterære verk som omhandler
kvener inn under begrepet "kvenlitteratur"? En slik
definisjon av kvenlitteratur blir for vid, fordi begrepet derved kan
miste sin betydning som etnisk litteratur. Et annet spørsmål
Liturgistriden.
Nordlys. 24.2.2001.
Meningsløst er det når en kirke som skal slåss for sin egen rett
til å tro, tenke og forkynne hva den tror og tenker, skal påtvinge
noen en kristen praksis de overhodet ikke vil ha.
NOK EN gang strides man om hvilken liturgi som skal brukes ved
gudstjenester. Bakgrunnen for striden er at kapellanen i Storfjord for
noen uker siden fant at han skulle bruke den nye liturgien under en
gudstjeneste i...
Ellen
Lorenzen
MORGENBLADET
13.07.2001
Kirkecocktail
i Kautokeino
Det
er kirkebryllup for de allierte i Kautokeino. De andre holder seg
hjemme. Kirkestriden som blusset opp i bispemytteri og vigsling av Børre
Knutsen i 1997 er langt i fra over. Bryllupsinvitasjonen jeg holder i
hendene, viser et smilende samisk par som inviterer slekt fra nær og
fjern for å feire den store dagen. At min relasjon, som en bekjent av
brudgommens t
Gunnar
Lund
Den
Profetiske Røst
Lars
Levi Læstadius
1800 - 1861
«Læstadius var fylt av et «åndelig hat» mot fyllehunder og
brennevinshandlere. Synden satt ikke i alkoholen, men i mennesket.
Bare Den Hellige Ånd kunne drive alkoholismens urene ånd ut av
menneskehjertet.» Les historien om Lars Levi Læstadius, mannen som
startet nordkalottens største vekkelsesbevegelse, «Læstadianismen»
Gunnar
Lund:
Den
Profetiske Røst
Aatu
Laitinen - en sterk finne
Gud forvandlet Aatu Laitinen fra en tørr og ufelst kapellan, til et
ildvitne for den læstadianske vekkelsen. Aatu Laitinen ble født i
Suonenjok i Finland 13 september 1853. Han hadde en troende mor, som
allerede fra fødselen overga ham til Gud. I ungdommen gikk han med
Gud, men når han ble voksen ble han en frafallen. I verden fant han
liten
Gunnar
Lund:
Den
Profetiske Röst
Samisk
vekkelsespredikant
Antin Pieti (Per Anders Persson Nutti 1825-1898) ble født den 26
august 1825 i Karesuando i Sverige. Pieti var same, gammen var hans
hjem og fjellene hans land. Han så ikke ut som andre samer. Han var høy
og rakrygget, øynene var blå og han hadde langt lyst hår. Han likte
seg best når han kunne være helt alene. Det er ingen som kan huske
å ha sett ham redd, ikke engang som en liten gutt. Han fryktet
hverken
Lähetyksen mukana Norjassa:
Rauhan
Side 3/1999, 4.
Ensimmäisellä
jaksolla Länsi-Norjassa heinä-elokuussa Evald larsson, Gunnar Persäter
ja Ulf Bolsöy, myös David Björk vieraili Narvikin seuroissa. Jakson
lopulla mukana lähettetyinä myös Länsi-Norjan saarnaajat Sigurd
Trondsen ja Otto Skog. Matkan toisella jaksolla syyskussa Tromssassa,
Keski- ja Etelä-Norjassa sekä Tanskassa olivat Odd Minde ja Bror
Erkstam. Länsi-Norjan saarnaajiosta olivat mukana Arvid Horn ja
Martin Trondsen. Suurimmilla seurapaikoilla kuten Narvikissa ja
Leknesissä Lofooteilla oli koolla yli tuhat henkeä.
Mieleenpainuviksi jäivät seurat pienessä Muskenin kylässä, jonne
ei ollut tietä ja matka tehtiin laivalla. Lapin seurat olivat olleet
täällä viimeksi 14 vuotta sitten. Kylässä asuu noin sata henkeä
ja kaikki osallistuivat seuroihin.
Maan vähimmät
veivät Jumalan tulen Norjaan. Herätyshistoria saamassa arvokasta lisävaloa.
PMS 32/9.8.1956.
Luulajalaisen Arthur Sjölundin selostus, joka perustuu
päivälehti Fremoverin 6.3.1956 julkaisemaan Naftali M.
Nielsenin artikkeliin. Kirjoittaja perustaa artikkelinsa omien
muistelujensa lisäksi Dagmar Sivertsenin kirjaa
lestadiolaisuus Norjassa ja Carl Schöyenin teokseen
"Kolmen heimon kokous"
Mangler laerere til laestadianerskole. http://www.nrk.no/finnmark/w6_2_98/nyh5.htm
Foreldregruppen som vil starte privat grunnskole i Alta kan få
problemer med å komme i gang I 1999 som planlagt. Den laestadianske
menigheten i Alta har i dag ikke laerere som kan gå inn å undervise
på privatskolen, sier styremedlem i menigheten Henry Bårdsen.
Av
MARKUS MARKUSSON. Dagbladet 2.4.1997.
Satser
på kulturen
I all ubeskjedenhet: Jeg har vært i Narvik og holdt foredrag om min
far. Andreas Markusson skrev romaner om den nordnorske fiskerbonden og
utviklingen av fiskeriene og om læstadianismen og de sosiale
forholdene blant samene på Nordkalotten. Med dette forfatterskapet
som ramme arrangerte Forfatterprosjekt Nordland, Nordland
Fylkesbibliotek og Narvik kommune seminar og rundtur i dette...
Marthinsen
Sigrun: Lestadiolainen laulu.
Kerrotaan että rovasti
Laestadiuksen lähettiläät Antin Pieti ja Johan Mattis Naimakka
tulivat 1848 Yykeänperään porokyydillä. Ihmiset pelästyivät eivätkä
uskaltaneet päästää heitä sisälle, sillä luultiin, että heillä
oli jokin tarttuva koiratauti. Sanotaan että vanhat naiset kietoivat
suun ja nenän suojaksi huivin tartunnan estämiseksi. Siksi miehet
kulkivat ulkona pihoilla laulamassa, ja he lauloivat niin kauniisti
että ihmiset kerääntyivät heidän ympärilleen kuuntelemaan.
Jonkin ajan kuluttua he alkoivat puhua kartanolle kerääntyneelle väelle.
Tämä kertomus tunnetaan lestadiolaisseurakuntien ulkopuolellakin.
Kertomus todistaa uskosta laulun, musiikin ja sävelten voimaan, ja
että kun ne yhdistetään tekstiin, ne voivat yhdessä liikuttaa
ihmisten mieltä. Yhdessä ne ovat merkittävä tehokeino ja
ilmaisumuoto…
http://troms.kulturnett.no/laestadius/artikler/finartikler/fin_sang.htm
Mathisen, Mona C.: Vikarprest skaper strid I Kautokeino. Det
bygger opp til en ny kirkekonflikt I Kautokeino. I påsken skal Gunnar
Farsund vaere prest ved en vigsel og en gudstjeneste I
Kautokeino. Farsund ha åpent stöttet Steinholt I
homofilisaken. – Vi går ikke I kirken on han kommer, sier
nestformann I menighetsrådet, Johan Anders O. Eira.
Nordlys 15.3.1999. http://www1.nordlys.no/cgi-bin/nordlys/imaker?id
Myhre,
Tove:
Klart
for Ordkalotten – Tromsøs nye litteraturfestival
Tromsø
Internasjonale Litteraturfestival er en realitet. 13. september åpner
Ordkalotten med kjente navn fra inn- og utland. Tema
er Lars Levi Læstadius og fundamentalisme
Norjan Tysfjordenissa on ilmestynyt 1993 kirjanen Lars
Levi Laestadius: Sárne, minkä on toimittanut Andres
Kintel Dragista. Kirjanen sisältää kolme
saamenkielistä saarnaa, joita ei aikaisemmin ole julkaistu saamen
kielellä. Rauhan
Side 1/1994, 19.
Svenn A. Nielsen
Nordlys 5.8.2002
Ny kvinnestrid
i kirken
Brygger det opp til ny kvinnestrid i kirken? Vår nye biskop her
nord, Per Oskar Kjølaas vil i alle fall ha debatt. Skyggeredd er han
ikke når han pirker langt ned i samvittigheten til menigheter som
fortsatt hevder at kvinner skal tie i forsamlingen.
Nyheter fra Skjervöy Naerradio: http://home.sol.no/~knskog/nyhet/nyhetsarkiv1-99.htm
Torsdag 21. Januar. Ny leder i menighetsrådet.
Irene Sandnes ble igår valgt til ny leder av Skjervöy
Menighetsråd…Sandnes kom fast inn i menighetsrådet for ett
år siden fra den ikke-laestadianske lista…
Fredag 12. Februar. Man bör ikke gå. Ingen direkte boikott av
visitasgudstjenesten på söndag…En av forsamlingslederne I den såkalt
liberale flöyen av den Laestadianske menigheten sier at det har vaert
antydet av folk bör holde seg borte fra gudstjenesten som blir ledet
av biskop Ola Stenholdt…
Mandag 15 februar. Åpen boikott. Bare 41 tilhörer var mött
fram til visitasgudstjenesten her på Skjervöy I går. Det utgjör
under 2 % av befolkinga. Vanligvis er det ca. 130 til stede ver hver
gudstjeneste her, og når en biskop besöker öya, ville man normalt
kunne forvente naermere 200 til stede I kirka. Det lave frammöte
skyldes etter det Skjervöy Naerradio kjenner til, en vel planlagt
boikottaksjon fra laestadiansk side…
Carl
Næsje
Fremover
2.1.2002
Testamentarisk gave
bytter eier
En
testamentarisk gave på nær en million kroner bytter nå eier. Årsaken
er at betingelsen for gaven, å bygge kapell i Beisfjord, ikke har
latt seg oppfylle i tide. I
stedet
for at kapellkomiteen i Beisfjord kunne ha pengene i bakhånd til sitt
prosjekt, overføres nå midlene til den læstadianske forsamling
Finn
Olsen
Fremover 29.3.2001
Vender
Sp ryggen etter homo-vedtak
Senterpartiet
er rammet av masseutmeldelser. I Narvik skal halvparten av de 80
medlemmene være på vei ut etter landsmøtet for et par uker siden.
Årsaken er flertallsvedtaket om homofiles rett til å adoptere barn.
Bystyrerepresentant Oddvar Liljebakk (53) har meldt seg ut etter 36 år
i partiet.
–
Jeg er sjokkert over vedtaket på landsmøtet. Jeg har ikke noe mot
homofile, men er opptatt av barna.
–
For meg er det skremmende at homofile skal få adoptere barn. For meg
bryter det med alt grunnleggende i livet, og mitt livssyn som kristen
og læstadianer, sier den profilerte politikeren Oddvar Liljebakk fra
Kongsbakk i Narvik.
Øyvind
A. Olsen
(Norrlandsposten 19.12.200)
Stolt
dag for Arran
Tysfjord:
Direktør Filip Mikkelsen og styreleder Håkon M. Pettersen smilte om
kapp da Báhko, forlaget til det lulesamiske senteret Arran på Drag,
forleden lanserte to nye utgivelser.
– SOM direktør er jeg veldig stolt av disse utgivelsene, sa
Mikkelsen med henvisning til en ny utgave av det populærvitenskapelige
tidsskriftet Bårjås, samt et hefte om reindriften i Gjerdalen.
Bårjås kom med sitt første nummer i fjor. Årets utgave er viet
læstadianismen,
et aktuelt tema ettersom det i år er 200 år siden Lars Levi Læstadius
ble født. Flere av medarbeiderne på Arran har bidratt med stoff og
artikler til tidsskriftet. Det bidrar delvis til å kaste nytt lys
over Læstadius.
Paananen, Antti:
On vain yksi lammashuone. Lähetysmatkalla pohjois-Norjassa. SLL
11/1993, 23 – 24.
–seuroja Vardössä ja Vadsössä
P(entikäinen), J(uha): Suviseurat Ruotsissa ja
Norjassa. PMS 29/16.7.1959.
Ruotsin suuret seurat Långträskissä Piitimejoen varrella 26-28.6.
Puhujina kirkkoherrat Veikko Pentikäinen, Lauri Oravainen,
teologian yo Aarre Sorvari, Norjasta saarnaaja Carolius
Kokvik ja Ruotsista sarnaajat Abraham Wennström, Ejnar
Sjölund, Alvar Vallgren ja K.Nylund
Norjan suviseurat 3-5.7. Evenesissä. Tervetulotoivotuksen piti
Norjan Rauhanyhdistyksen puheenjohtaja Olav Skogöy. Puhujina
olivat rovasti Hj. Carlsson, lääninrovasti Kullervo Hulkko,
kirkkoherra Veikko Pentikäinen, lehtori Aarne Röytiö,
teologian yo Aarre Sorvari, Ruotsista olivat saarnaajat Ejnar
Sjölund ja Alvar Vallgren, Norjan veljistä puhuivat
saarnaajat Kokvik ja Matthiessen.
Ordet
er fritt.
philo
Nordlys
18.6.2001
Læstadius
og dåpen
Jeg
viser til Øyvind Nordervals innlegg i papirutgaven i Nordlys 12.6. om
debatten mellom ham og Oddvar Leiros om dåpssynet til Læstadius. Det
kan godt være at Norderval fremfører en mulig språklig riktig
tolkning av Læstadius. Ofte inneholder ord, uttrykk og setninger
flere mulig riktige tolkninger enn den eller de man først ser.
Poisnukkuneita
Simon Iversenin muistokirjoitus. Rauhan Side 1/2000.
Aloitti syntymäpaikkansa Kamöyvaerin saarnaajana 1960. Muutettuaan
Vesisaaren 1969 hän jatkoi siellä saarnaajana ja josallistui
vuodesta 1976 alkaen Finnmarkin alueen lähetystoimeen kahdenkymmenen
vuoden ajan….Hän kuoli 80-vuotiaana 11.11.1999.
Poisnukkuneita Oskar Pedersenin muistokirjoitus.
Rauhan Side 1/2000, 4.
Oskar Pedersen toimi Kjöllefjordin saarnaajana yli 50 vuoden ajan.
Sotavuosina hän asui Laksefjordin vuonon toisella puolella
Veidnesissa ja oli jo siellä rukoustenpitäjänä ja osallistui lähetysmatkoihin
vuonon rantojen kylissä….Heti sodan jälkeen Pedersenin perhe
muutti Kjöllefjordiin. Oskar Pdersen kulki vuosikymmeniä lähetysmatkoilla
kaikkialla Finnmarkissa…..Hän kuoli 84-vuotiaana 29.10.1999.
Privatskolen
I Alta trolig större enn antatt. http://www.nrk.no/finnmark/x19_3_98/nyh2.htm
Flere foreldre, både innad I Elvebakken laestadianske menighet og
utenfor, önsker å sende sine barn på privatskolen, sier talsmann
for sökerne Ole Christian Arnesen.
Rein, Marit: Laestadianere vi snu ryggen til statskirka.
Laestadianerne stenger bedehusdöra for biskop Ola Steinholt og
vurderer å bryte totalt med statskirka. Utmelding står på dagsorden
når predikantmötet samler sig i slutten av måneden. Nordlys
9.3.1999. http://www1.nordlys.no/cgi-bin/nordlyd/imaker?id
Saulio, Risto: Lähetysmatkalla Pohois-Norjassa. Seuroilla
suuri merkitys lastenkin uskonelämälle. SLL 7-8/1999, 20-21.
Lähetysmatka Svanvikiin ja Båtsfjordiin
Line
Scheistrøen:
Fremover 30.3.2001
Forsoningsmøte
i Narvik
Dramatisk
og veldig trist. Slik
karakteriserer Jon Tørset, leder i Nordland Senterparti, meldingen om
at den mangeårige Sp-politikeren Oddvar Liljebakk i Narvik melder seg
ut av partiet i protest. Nå kommer Sp-leder Odd Roger Enoksen til
Narvik. Det
er veldig trist. Personlig setter jeg stor pris på Oddvar Liljebakk.
Han har uten tvil vært en viktig person for Senterpartiet i Narvik,
sier Tørset.
Seppola; Björnar.
Norsk skolepolitikk overfor kvenene. Hoveduppgave I finsk språk.
Istitutt for språk og litteratur. Universitet I Tromsö. Vår 1996. http://www.kveeniland.com/seppola2.htm
Odd
Johan Sivertsen
Konstutstilling
Jeg er født den 180447 i Kåfjord i Nord-Norge. Min mor kommer fra
Storfjord, nabokommunen til Kåfjord. Min bestemor er født i Skibotn,
...Og
over det hele, Lars Levi Læstadius sin lære. Han sendte ned sine
predikanter til Storfjord. Denne læren var blitt til også i en hard
natur. Læstadius - presten, botanikeren, født langt inne på
Nordkalottens engen jord, kjente folket. Han så lidelsen, men og
muligheter for mennesket. Og han ga disse sine medbrødre og søstre
en medisin som virket og virker ennå i ..
Mona Steffensen
http://troms.kulturnett.no/laestadius/reportasjer/meningstorget.htm
Ordkalotten,
læstadianisme og meningsytringer
Lars
Levi Læstadius og læstadianismen er viet stor plass under den første
internasjonale litteraturfesteivalen, Ordakalotten, som nå pågår i
Tromsø. Ingen person, og ingen bevegelse har hatt større
betydning for oss som bor på Nordkalotten. Med utgangspunkt i det
satte festivalen sammen et såkalt meningstorg. Arrangementet fant
sted torsdag 14.september på Studenthuset Driv.
Steinlien, Öystein.
Kulturel endring og etnisk kontinuitet – Laestadianisme som politisk
samlingsverdi i en samisk kustbygd. Universitet i Tromsö. Centre
for Sami Studies. http://www.uit.no.sswep/dok/series/innh-07.htm
Stenklev,
Signe Aspevoll;
Laestadianismen i möte med den norske skolen. Högskolen i Vestfold.
Atrikler. http://www-lu.hive.no/krl/lestad.html
Øyvind
A. Olsen
(Norrlandsposten 19.12.2000)
Stolt
dag for Arran
Tysfjord: Direktør
Filip Mikkelsen og styreleder Håkon M. Pettersen smilte om kapp da
Báhko,
forlaget til det lulesamiske senteret Arran på Drag, forleden
lanserte to nye utgivelser.
– SOM direktør er jeg veldig stolt av disse utgivelsene, sa
Mikkelsen med henvisning til en ny utgave av det populærvitenskapelige
tidsskriftet Bårjås, samt et hefte om reindriften i Gjerdalen.
Bårjås kom med sitt første nummer i fjor. Årets utgave er viet
læstadianismen,
et aktuelt tema ettersom det i år er 200 år siden Lars Levi Læstadius
ble født. Flere av medarbeiderne på Arran har bidratt med stoff og
artikler til tidsskriftet. Det bidrar delvis til å kaste nytt lys
over Læstadius.
Sökerne bak Alta kristne privatskole kommer trolig til
å sende inn en tilleggsöknad til kirke-, utdannings- og
forskningsdepartementet om höyere elevtall. Flere foreldre, både
innad I Elvebakken laestadianske menighet og utenfor, önsker å sende
sine barn på privatskolen, sier talsman for sökerne Ole
Christian Arnesen. http://www.nrk.no/finnmark/x19_3_98/nyh2.htm
NRK Finnmarks nyhetssendinger 19.3.1998.
Tonstad,
Per Lars:
Drapstrusler mot kirkeverge – biskop blokkerer kirkestillinger.
Fulle krig mellom prest og biskop. Dagbladet
9.3.1998. http://www.dagbladet.no/nyheter/1998/03/09/67511.html
-riita Kautokeinon kirkkoherran (jota enemmistö kirkkoraadista tukee)
ja piispan välillä
Lokalavisa
Nettopp:
Storfjord 19.3.2001
UKRISTELIGE
LÆSTADIANERE?
Høyres representant i kommunestyret, Birger Sommerseth, benytta høvet
til å ta et kraftig oppgjør med læstadianerne under
budsjettdebatten i kommunestyret i dag. Foranledningen var 50.000
kroner
Uljas, Pekka: Oslossa seuroja säännöllisesti. SLL
2/1999, 24-25.
Norge IDag ?/2000
Vedrørende
avsettelse av prester innen DNK
Vår menighet vil holde
hele Skriften for Guds sanne Ord. Av den grunn kan vi ikke godta lærere
og tilsynsmenn i kirken som avviker fra Guds klare Ord både når det
gjelder homofilt samliv, abort, samboerskap eller andre liberale
holdninger innen Den norske kirke, skriver Den Lutersk/Læstadianske
menighet, i et åpent brev til den tidligere Til kirke- og
Vinnurva, Pentti: Lähetysseurat Pohjois-Norjassa.
Jumalan sanan kuuntelemisen tärkeys korostuu vieraalla maalla. SLL
1/1998, 20 – 21.
–lähetysseurat Myressä ja Langenesissä Lofooteilla.
Vinnurva, Pentti: Lähetysseurat Myressä. Jumalan suuri
luonto puhuttelee. SLL 2/2000, 22-23.
-lähetysseurat Myressä ja Langenesissa
Voimavaroja arkeen. Seurat Oslossa. SLL 5/2000, 22-23.
Viikonloppuseurat pidettiin Oslossa Grorudin seurakuntakodissa
26.-27.2. Grorudin kirkossa sunnuntaina pidettyjen seurojen yhteydessä
oli myös HPE. Ehtoollisvieraita oli lähes 80…
D.Bernhard Wennberg: Muistelmia Uhtualta ja
Norjasta. SLL 10/1922.
Monen vaivain kautta ja wastuksen läpi täytyy Herran
seuraajain kulkea. Monen on pitänyt werellänsäkin uskonsa todistaa.
Niin olen lukenut tässä Siionin Lähetyslehdessä erään Karjalan
marttyyrin, Timo Tikanowin kärsimisestä, kuinka hänen piti werensä
antaa Herransa ja Wapahtajansa tunnustamisen tähden Uhtualla.
Hän oli minulle sangen rakas….
Tuovi
Väyrynen:
Siionin Lähetyslehti 10/2001
Seuroissa
Oslon nuoressa Siionissa
Oslossa
oli 1980-luvun lopulla pysyvästi asumassa yksi
vanhoillislestadiolainen pariskunta. 90-luvun puolivälin jälkeen
joukko alkoi kasvaa, ja aivan viime vuosina kasvaminen on ollut
nopeaa. Tämän vuoden alussa perustettiin Oslon seudun
Rauhanyhdistys, jonka tämänhetkinen jäsenmäärä on 120.
Zerpe,
Håkan: Alltför "världslig"
kyrka får norska laestadianer att följa svenska trosfränder
. Norrbottens
Kuriren 18.12.2000.
Även norska laestadianer tar avstånd från statskyrkan.
De vill, liksom i Sverige, inte vara med om liberaliseringen av kyrkan.
Kuriren berättade för ett par veckor sedan att västlaestadianerna i
Sverige beslutat fira nattvard och döpa i egen regi.
Årnes
S-M.; Kleiven M.;Olstad R.; Fönnebö V.;
Religiös tilhörighet og psykiski helse – finnes det en sammenheng
? Blant dem som ikke var medlem av noen religiös gruppe (ikke-medlemmer),
var det höyest andel som var misförnöyd med livet (20%) og som
hadde vanskeligheter med å takle problemene sine (11%).
Ikke-medlemmer og laestadianere hadde höyest andel med
sövnproblemer (36 %). Blant laestadianere var det höyest
andel brukere av nervemedisin (13 %), og faerrest som vurderte den
generelle fysiske og psykiske helse som utmerket. Tidsskrift for den
norske laegefoning 1996, 116. http://www.legeforeningen.no.tidskriftet/199630/art2.html
Poisnukkuneita:
Norjan saarnaaja Åge Östrem
on päässyt herransa iloon kiirastorstaina 12.4.2001. Rauhan Side
2/2001, s. 4.
Hän menehtyi sairauskohtaukseen hetki sen jälkeen, kun hän oli pitänyt
saarnan Heröyan kirkossa Porsgrunnissa, Etelä-Norjassa. Åge oli
kantava voima erityisesti Etelä-Norjassa, mutta hän oli tullut
laajalti tunnetuksi myös käynneillään Suomessa.
Östrem,
Åge: Veljet pöydän takaa.
Kertomus Oslon kristillisyyden vaiheista. Rauhan Side 2/1999, 9-11.
Bergenissä syntyi herätystä 1940-luvun lopulla. Olin myös osittain
mukana kaupunkilähetyksessä, jota Klaus Holand piti siellä, ja
useat ihmiset saivat "armon uskoa". Finn Krydsby tuli
perheineen aikaisessa vaiheessa mukaan. Alkuaikoina Bergenissä
pidettiin paljon pieniä kotiseuroja. Nygårdinkadulla pidettiin
|