Del 2.
Vi paa vor Side anvender den samme individuelle Behandling. Om usandfærdige
Personer har sat ut det Rygte at Esbensen opmuntrer alle og enhver til frit at
skille og gifte sig, saa maa der findes Bevis derpaa. Jeg hater Skilsmisser,
likesaa inderlig som Luther og Malakias, og har blot i et bestemt Tilfælde
tilskyndet Skilsmisse, Det gjælder vedvarende, uforbederlig Utroskab. Saadant
bør ikke tolereres.
Det er imidlertid oplagt at kun en liten Brøkdel av denneslags Forviklinger
blir forelagt os. Det store Gros søker til Myndigheterne og blir lovlig gift
efter norsk Lov, som tilsvarer Mose Skilsmissebrev. Det er givet av Gud «for de
haarde Hjerters skyld.» Det har ikke Kristus ophævet, men han underviser
fremdeles Kristenheden og alle som har Gudsfrygt, paa det sjælesørgeriske Plan.
Om nogle haarde Hjerter senere knuses i Bod, saa forlanger hverken
«Lyngenretningen» eller vi Opløsning av deres Giftermaal. Den Blodfærdiges
Samvittighed oprettes kun ved Syndenes Forladelse.
Ellers er mangfoldige Vrangforestillinger og megen Uvidenhed avdækket i Aarenes
Løp. Ting som støter an mot Skriften ja sogar mot Aplogiens tydelige Utlæggelse
i Artikel 11, og særlig Punkt 7. Det fører for langt at opregne alle
Vildfarelser. Bare den aller groveste skal
her paapekes.
I høst har Knut Evanger i Kautokeino Kirkes Sakristi hævdet at
Skilsmisse-spørgsmålet angaar Retferdiggjørelsens Lære, mens vi paa vor Side
alene henfører det til Helliggjørelsen. Det
siste stemmer, vor Overbevisning er at Uenigheden dreier sig om det 6. Bud,
eller rettere sagt en liten Flik derav. Budet i sin Helhed er det skjøn Engihed
om, saadan som det foklares i Pontoppidan.
Det er ganske uhørt at man fører Budene ind i Retfærdiggjørelsen. Kristus alene
er vor Retfærdighed (Rom 3,24). Jeg nægter at tro endog om vore steileste
Motstandere at de bygger Saligheden paa Samlivet med sin Make indtil Døden
skiller dem ad. En offentlig Korrigering av ovennevnte Uttalelse imøtesees. Slippes
slike Uhyrligheder ut for med Vilje at utdype Skillet mellom Parterne? Med
denslags Teologi blir det sandelig et evig Skille.
Nedenfor følger de erklæringer som Esbensen henviser til, og som er en samlet
uttalelse fra samtlige predikanter i 1987 og 1991 angående problematikken
omkring skilsmisse og gjengifte, samt skapelsesdagenes lengde:
Predikantene i Den Luthersk/Læstadianske Forsamling har mottatt en skrivelse,
datert 28.08.91 og undertegnet av 19 forsamlingsholdere, med begjæring om en
offentlig redegjørelse angående skilsmisse og gjengifte, og likeledes angående
skapelseslæren.
Selvom nevnte skrivelse inneholder uriktige påstander om hvordan det har vært
lært om disse to stykker, vil vi, i håp om å oppnå ro i menigheten, herved avgi
en sådan felles uttalelse:
Ad. pkt. 1.
Vi henviser til år erklæring av 26.05.87, sålydende:
Predikanter i Den Luthersk/Læstadianske menighet samlet til møte i Reisastua,
Skibotn, den 26.05.87 vil uttale:
Vi har inngående drøftet den beklagelige uenighet som er oppstått i menigheten
angående skilte personers adgang til å gifte seg på nytt mens den tidligere
ektefelle lever.
Vi er alle klar over at det i kirken fra oldtiden av har hersket to
forskjellige syn i dette spørsmålet, og gjør det fremdeles, endog blant våre
ortodokse teologer. Det er også ubestridelig at Luther og de øvrige
reformatorer inntok en lempelig holdning.
Vi finner det derfor ikke tilrådelig å tvinge noen til å vitne eller handle mot
sin samvittighet i en så omstridt sak, hvor begge parter påberoper seg å ho
medhold i Den Hellige Skrift.
Selvom det er rimelig at de kristne ransaker og overveier Guds ord for å komme
til klarhet i denne sak, vil vi dog tilråde alle å undrage seg ørkesløse
diskusjoner som oppvekker heftighet og kanskje også forargelse. Det bør heller
ikke anfekte troen om noen ikke akkurat har noen sikker overbevisning om hva
som er synd eller ikke synd i slike tvilstilfeller, især når man ikke er
nærmere berørt derav.
Til sist vil vi alvorlig formane enhver som utspørres som rådgiver i et
skilsmisseproblem, at han setter seg grundig inn i angjeldende forhold og ikke
handler mot Ordet og sin samvittighet, og i særlig vanskelige tilfeller
forelegger saken for et råd av predikanter ifølge Erik Johnsen`s formaning.
Peder Nyvoll, Osvald Johansen, Andreas Esbensen, Jaklin
Oldervoll, Knut Evanger, Erling Saltnes, Nils Samuelsen, Alf Jakobsen, Sigmund
Eriksen , Trygve Jørgensen.